New York

Dagbog

2005-10-24
Så kom dagen hvor vi skulle hjem. Vi valgt at stå op allerede kl. 6 i håb om at kunne sove når vi skulle sidde i flyveren om eftermiddagen, men før vi rejste skulle vi lige på shopping en sidste gang. Rejsen gik rimeligt og vi fik da også lukket øjnene et par timer, dog blev vi lidt presset med flyet fra København, da vi var 30 min. forsinket fra Frankfurt pga. at vi skulle vente på nogle i 20 min. og at de i Kbh. Lufthavn ikke ikke kunne finde en rigtig stige til vores fly (Flot tågenhorn!).


2005-10-23
Sidste søndag var en slap af dag hvor vi skulle hygge lidt med Henrik, så vi sad bare hjemme i Henriks hule, drak et par pils og så NFL i flimmeren hele dagen.


2005-10-22
Henrik var blevet lidt træt efter både at skulle vise os rundt og arbejde om aftenen, så han ville gerne blive hjemme hvilket han selvfølgelig fik lov til, så Peter, Jean og jeg begav os tidligt afsted mod Down Town Chicage. Vi transit toget allerede kl. 10, hvilket var en par timer en det vi normalt præsterede. Dagens program stod på at se The Field Museum, som blandt andet husere det største skelet fra en T-rex, der er blevet fundt. Endvidere var der en masse andre udstoppede dyr at se på, blandt andet tigerne der var oprindelsen til filmen The Ghost and The Darkness (hvis det skulle være interessant for jer læsere). Efter at have turet forvirret rundt i det Store Field Museum ville vi have været inde i Shedd Aquarium, men der var en meget lang kø, så vi valgte at gemme det til næste gang vi skal afsted til Chicago (hvis den dag skulle komme). Vi endte så derfor med at gå i planetariumet i stedet for, hvor vi skulle se to shows omkring tiden og universet. Den var en meget imponerende biograf med lærrede i hele loftet, men da andet show begyndte kunne jeg godt nok mærke jeg ikke var helt frisk, og jeg tror også jeg præsterede at blunde en kort stund. Herefter manglede vi kun at se Chicago Bears hjemme "Soldier Field" (NFL), hvilket lå i til knytning til de andre ting vi allerede have set, det blev dog kun til et syn udefra, da det ikke var lykkedes for os at få en rundvisning. Da vi havde set dette kæmpe stadion udefra, gik turen i rask trav mod nærmeste station, da det var begyndt at små regne, vi fandt den heldigvis unden de store problemer (Så er pengene vist også tjent ind på det stifinder kursus man tog engang).


2005-10-21
Ikke et under at hverken Peter eller jeg var friske da vi skulle op, men op kom vi da langt om længe. Turen denne dag stod på et smut ud til et outlet center hvor der lå diverse outlet forretninger bla.for Addidas, Calvin Klien, Armarni og Nike. Det meste af dagen gik derude og om aftenen tog vi i biffen og så Doom filmen, som havde premiere (ellers skete der ikke så meget da vi ikke sprudlede med energi).


2005-10-20
Vi havde bestemte, at forsøge os med The Gangster Tour endnu engang, hvilket viste sig at være en godt valg, da den faktisk k&orte denne dag. Turen varede 2 timer, hvor man blev kørt rundt i det meste af downtown Chicago, og får fortalt historier om de forskellige gangster bosser (Heri blandt Big Al, som jo havde sit virke her). Til aften tog vi ud til Peters kammy og spiste lidt godt mad på en bette bar, det endte med at Peter og jeg var i byen til den lyse morgen, og vi blev sgu også lidt berusede, men det var sjov og det er jo det vigtigste.


2005-10-19
Endnu engang skulle vi tidligt op, da vi ville ind og se the gangster tour og så skulle vi også lige opleve at spise pa&ring Rock N' Roll McDonalds, hvilket jo var et must, da McDonalds stammer fra Chicago. Vi oplevede dog ikke gangster touren, da den åbenbart ikke kørte den dag, så vi rendte lidt rundt og shoppede (igen igen), og sluttede dagen af med en tur op i Sears Tower, hvilket er den højeste bygning i byen.


2005-10-18
Vi rulle tidligt hjemme fra da vi skulle på den helt store shopping tur. Dagen gik med at osse i diverse butikker i et af de støste indkøbscenter jeg har set, og ellers slappede vi lidt mere af (vi er trods alt også herovre for at holde lidt ferie og bare chille med vores ven Henrik).


2005-10-17
Der skete ikke så meget i dag, da vi var lidt smadderet ovenpå søndagens strabasser, så vi fik dagen til at gå med at være en bette tur i biffen for at se Flight Plan, hvilket ikke det vildt store hit, og resten af dagen gik med at se monday night football.


2005-10-16
Vi havde aftalt at mødes med en af Peters kammy'er (en han havde mødt på på hans færden i Østen), hvilket tilfædigvis var på en bøsse-bar (jeg var knap så tryk ved dette... synes ikke det er fedt hvis en fyr siger jeg er lækker, men det er nok bare mig), vi fik en masse pils og så søndags kampene i NFL på diverse tv-skærme, hvilket var fedt, da deres sports-kultur er så vidt forskellig fra vores. Vi mødtes med en masse af Peters vens kammy'er og blev inviteret til fødselsdagsfest ved en af dem, hvilket vi valgte at tage til da vi ville lære Amerikanerene ordentligt. Det blev en vildt fed aften som ingen af os fortrød at tage til.


2005-10-15
Vi vågnede ved ni-tiden, som vi plejer (nok så meget sagt, men det er den tid vi/jeg vågner på) og gik en bette tur for at se nabolaget, da Henrik som altid skulle sove et par timer ekstra (Sjovt nok efter som han altid går i seng to-tre timer efter os andre, grundet hans job). Her efter blev resten af dagen forbrugt foran flimmeren med at se Notre Dame Fighting Iris vs. USC (College Football), mens vi fortærede vores lille ration øl.


2005-10-14
Efter en god natssøvn var vi friske på en frisk lille tur til downtown Chicago. Vi tog toget, da vi bor pænt langt fra Chicago centrum (Det tager ca. 30 min. med toget). Efter vores lille togtur var vi blevet godt sultne, så vi måtte starte med at finde et sted, hvor vi kunne få lidt godt til ganen. Her kendte Henrik heldigvis det perfekte sted, da nogle af os var interesseret i en god Amerikansk burger. Stedet var åbenbart kendt fra den fø version af Saturday Night live, hvor blandt andet John Belushi var en del af, hvor kunstnerne havde lavet en sketch over stedet, men også selv brugte meget tid på The Billy Goat med at lave deres stetchs (Vi fik alle en Trible Cheese, hvis det har interesse).

Herefter gik turen mod Hancock Tower, hvor vi skulle op og se Chicago fra toppen, elevatorene kørte pænt stærkt og det tog kun 42 sek. at komme 94 etager, hvorefter vi nød synet fra Chicagos tredje støste skyskraber. Vi rundede dage af med en bette sight seeing tur på floden der render gennem Chicago, fik en bette pils og rendte på en bette restaurant for at stille den nu igen voksende sult.


2005-10-13
Nå så kom vi da endelig godt over Atlanten, det var godt nok lidt hårdt at komme ud af fjerene allerede kl. 0430, men hvad man havde jo noget godt at se frem til. Rejsen gik som den skulle uden nogle problemer, og vi blev da heldigvis også lukket ind i USA uden de helt store sø-forklaringer.

Da vi endelig fandt gennem O'hara, og fat vores fælles ven kørte vi lige hjem med bagagen, hvorefter det var afsted ud for at forsyne os til en aften, hvor den skulle stå på afslapning og en tidlig tur i kanen, da vi var lidt trætte.